Min fødselsdag

Allerførst vil jeg gerne sige tak til far og mor, moster Ingrid, farmor, Karen og Sarah for at sende en hilsen gennem posten og til alle de, der ellers har sendt mails, sms'er og ringede på dagen. Det har virkelig varmet at vide jeg ikke er helt glemt herovre på den anden side af vandet.
Dagen startede med morgensang, lagkage og gaver på sengen, for Marie (bless her) var stået meget tidligt op for at give mig en god start på dagen. Det var rigtig fine gaver det hele og jeg er virkelig glad for dem allesammen, men den bedste må dog være den DVD mine forældre havde lavet til mig. Der var det hele. Thomas der spillede håndbold, katten, den nye bil. Bare en masse hyggelige hverdags ting. Så var der også en hilsen fra farmor og tøserne fra Roslev. Hvor var det bare fantastisk at se dem allesammen igen, og jeg må indrømme at jeg var virkelig rørt til tårer.
Da jeg fik fri fra arbejde klokken 14 kom Colin og hentede mig, for Marie har haft familiebesøg og skulle selvfølgelig bruge dagen med dem. Vi tog ind til London og havde en rigtig hyggelig dag, hvor vi selvfølgelig lavede alt det jeg havde lyst til. Det vil altså sige at han om aftenen inviterede mig ind og så musical, The Lion King, der bare var helt fantastisk. En virkelig god musical! Han havde ogsa en lille flaske champagne med, så dagen blev rigtigt fejret.
Det var bare en super dag fra start til slut, og fordi den blev fejret herovre kommer jeg nok aldrig til at glemme min 20-års fødselsdag.
Ellers har der jo været julefest som Marie allerede har skrevet om og julen nærmer sig så det varer heller aldrig før det er mandag nu.
Jeg håber i alle har det godt og rigtig glædelig jul.

Mor, far og mormor på besøg

Ja, nu kommer mailen om da jeg havde besøg.

Lad mig først sige, besøget var ovenud dejligt! Ikke nok med at jeg fik gaver og pakkekalender, men det var bare så godt at se mor og far. SKØNT!

Jeg tog til London onsdag morgen, hvilket desværre var Anne Mettes fødselsdag, og mødte dem ved deres hotel. (Bare rolig, jeg vækkede Anne Mette med kage, lys og sang).

Derefter tog vi rundt i den dejlige by, og så sov jeg på hotellet om natten sammen med mormor. Hel igennem 2 dejlige dage, med besøg på Madam Tussauds og på British Museum og se den spændende udstilling om Tarakottahæren.

(85 dage til vi skal hjem, men hvem tæller?)

Julefest

Denne blog burde hedde "Mor, far og mormor paa besoeg", men da jeg endnu ikke har nogle billeder af deres besoeg, vil jeg udsaette denne blog indtil videre. Men bare rolig, den skal nok komme!

I loerdags var der Christmas-party for personalet paa oak tree manor. Der var blevet bestilt bord paa en resturant til klokken 21, saa Anne Mette og jeg mente vi havde hele dagen foran os. Men selvfoelgelig, typisk mig, kom jeg klokken 2, efter arbejde, i tanke om at jeg ikke havde noget at tage paa. Og at jeg skulle have farvet mit haar, og efter en gennemsoegning af koeleskabet at vi var loebet toer for mad.

Saa vi maatte straks ned i byen!

Men vi naaede heldigvis det hele, og vi praesterede at vaere klar klokken 8, og vi havde en virkelig god aften.

Til sidst de billeder jeg lovede mor og mormor: Anne Mette og jeg med hatte paa. Selvom jeg havde svoret ikke at skulle have saadan en paa, blev vi vist grebet af stemningen....

Matador, æ, ø og å, og London

Ja først og fremmest er denne blog skrevet på min egen bærbare computer. Anne Mette, min darling, har fundet en cafe hvor vi kan komme gratis på internettet, bare vi køber noget at drikke samtidig. Det vil sige msn, hele det danske alfabet og internet i mere end en time - DEJLIGT!

Igår havde både Anne Mette og jeg fri, så vi tog selvfølgelig til London. Men vi besluttede os for at være kulturelle. Vi startede i St. Pauls Cathedral, hvor vi var med til en gudstjeneste! Vi vidste ikke den kom, men nu når vi aligevel var der, kunne vi jo ligeså godt være med. Det var faktisk rigtig spænende og stemningen var helt speciel inde i kirken. Bagefter gik vi op af de 476 trin, for at komme op til udkigsposten på tårnet af kirken - rigtigt flot!

(Dog kunne vi sagtens mærke de mange trin i benene i dag!)

Bagefter gik vi over Millinum bridge for at se Tate Modern, som Anne Mette allerede havde set lidt med Colin.

Lige ved siden af, var Shakespeares Globe, som vi fik en guided tour i. Igen meget spændende, vi forstod pludselig hvorfor samtlige engelsk-lærere har reklameret for stedet...:-)

Dagen sluttede vi selvfølgelig af med Covent garden og lidt shopping - de hører sig jo til!

Og lige med hensyn til vores afsteming, så er det spillet der er ældst. Det er ikke noget jeg har undersøgt, men min sunde fornuft siger det. Da spillet og spilles i andre lande, og tv-serien er dansk og slikket er en forholdsvis ny opfindelse må det være spillet der er ældst.

Men mange tak for jeres deltagelse!

Det blev lidt en lang blog - håber i fik kæmpet jer igennem den!

December kom i al sin glans

Saa blev det december, og det er maaneden, hvor jeg har foedselsdag, Maries foraeldre kommer, julefesten skal holdes, juleaften, nytaar i London og mange mange flere spaendende ting kommer til at ske. Ind til videre har december maaned vaeret helt ud overforventning. Den startede allerede i fredags, hvor det var den 30. november. Jeg havde long dag og var faktisk rigtig traet af det hele, da jeg havde min middagspause. Men det blev hurtigt anderledes for jeg hvade faaet pakke hjemmefra med alt hvad jeg kunne droemme om. Hjemmebagte boller, blade, aviser, baade lokal og landsdaekkende, kalenderlys, en foedselsdagsgave (der ligger paa Maries vaerelse, saa jeg ikke aabner den) og andre hyggelige og spaendende ting. Men allervigtigst var min pakkekalender i den. Den som jeg har haft hvert aar hele mit liv (undtagen et, men det snakker vi ikke om).
Da jeg fik fri blev det hele endnu bedre, for Marie den dejlige pige, havde ogsaa lavet en pakkekalender til mig. En lille pakke at aabne hverdag. Jeg maa sige at ovenpaa en roevdag var det bare helt fantastisk. Intet mindre! Den fredag aften blev jeg ogsaa bare hjemme og hyggede mig med bladene og aviserne mens de andre tog i byen.
Loerdag tog Marie og jeg saa til London for at juleshoppe og bare udnytte at vi havde fri sammen. Som altid havde vi en rigtig hyggelig tur, hvor vi som altid fik brugt lidt for mange penge, men vi skal nok klare den alligevel. Ellers maa vi bare leve af pasta nogle dage.
Soendag var jeg i London igen med Colin, hvor vi tog ind og saa Tate museum. Det er modern art og meget af det var meget sjovt, men noget af det var nok lidt for moderne til at jeg helt forstod det. F.eks. et helt sort billede, nogle mursten og et neonroer var lidt for avanceret for mig.
Og nu starter ugen saa igen. Maries begyndte allerede i gaar med en long. I dag har hun early og jeg har late, saa vi faar ikke set saa meget til hinanden.
Saa alt i alt gaar det godt, men vi kan da begge maerke hjemveen ind i mellem

Paa heldagsture i England

Som nogle af jer nok ved har jeg set lidt til en engelsk fyr, der hedder Colin. I loerdags fik han saa den straalende ide at tage en tur til the seaside. Det vil sige Brighton, der ligger halvanden time vaek med tog. Vejret var baade koldt og graasnosket, men vandet var der jo alligevel saa det var fint. I Brighton har de en world famous pear som vi fik gaaet en tur paa. Hvis jeg skal forklare hvad det er, saa er det vist bare en stor bro, der gaar lidt ud i vandet. Der er saa restauranter, et lille tivoli og nogle smaaboder og det var det, men nu kan jeg da ogsaa prale med at have set saadan en. Bagefter gik vi bare lidt rundt i Brighton og fik noget at spise. Det var en rigtig hyggelig tur i en hyggelig by, det var bare en skam vejrguderne ikke var med os.

Marie tog ind til London den dag med en af de svenske piger, Susanne, saa vi har begge haft os en dagstur ude af huset i det britiske efteraarsvejr.

I gaar, soendag tog vi til Watford, en by der ligger cirka 20 min vaek med tog (og 5 kvarter med bus maatte vi bittert erfare) for at moede nogle danske piger, der bor paa et care home der. Den samme pige, som marie moedte for noget tid siden her i St. Albans og saa en af hendes kolleger. Det var ogsaa vaeldigt hyggeligt, og det gik godt naar man taenker over, at det eneste vi reelt har tilfaelles er, at vi alle er danskere i england der arbejder paa et care home. Men Watford er en super sej by, der vist nok har Englands stoerste shopping center. Stort er det i hvertfald, og det bliver ikke sidset gang vi skal derhen for at shoppe.

Ellers gaar livet jo sin vante gang. Det er snart december og der kommer min foedselsdag, Maries foraeldre, jul og maaske en lille kalenderpakke? Vi glaeder os i hvertfald til det hele.

Mission postkort

Anne Mette og jeg havde sat os en misson i hovedet: At skrive at postkort til alle fra vores gymnasieklasse. Og saa gjorde vi det. Vi koebte 20 postkort, brugte alt for lang tid paa at stoeve alles adresser op, og saa satte vi os ned igaar for at skrive dem.

Og hermed er der skrevet 17 postkort, en til hver i vores klasse!
:-)


- En meget koncentreret Anne Mette sidder og skriver... -

Saa blev det endelig rigtig weekend for foerste gang i laaang tid. Denne uge har jeg nemlig fri loerdag-soendag. Det er ret sjaeldent vi har fri i weekenden, saa jeg vil proeve at nyde det saerligt meget, selv om det ikke rigtig goer nogen forskel. Men fridagene er dejlige, denne uge har varet 9 dage saa jeg var ved at vaere godt udkoert. Efter 7 arbejdsdag i streg kan man maerke det. Marie har en 8 dages uge nu her, den stakkel.
Saa kan jeg ellers fortaelle, at min ferie er blevet bekraeftet. Jeg kommer hjem paa besoeg den 21-27 januar, saa jeg regner bestemt med at der skal ske et eller andet der. Selv om det er langt ude i fremtiden glaeder jeg mig allerede meget.
Ellers gaar alt stadig stille og roligt. Vi er faldet ind i en rytme og naar vi har fri eller early samme dage proever vi at komme ind til London og kigge. Som Marie skrev var vi inde og se Chicago, men ellers er det ogsaa hyggeligt bare at tage derind og ose lidt rundt. Her den sidste dag tog vi ind paa Oxford Street da vi fik fri. Det er en lang gade med masser af butikker, alt fra H&M og Topshop til Burburry saa der er lidt til enhver smag.
I aften tager vi nok i byen med de andre piger. Det er rart at lave noget der adskiller dagene og vi bor jo saa taet paa St. Albans centrum, at vi bare kan tage hjem naar vi ikke gider vaere der mere. Desuden er det hyggeligt at lave noget med de andre piger, der ikke er arbejde.
Ellers haaber jeg bare det gaar godt hjemme.

Chicago!

Tirsdag havde baade Anne Mette og jeg fri, saa vi tog selvfoelgelig til London. Foerst til Campden og derefter til Convent garden for at shoppe, dog begge to uden at koebe det helt vilde.

Convent garden ligger i West end, saa efter lidt overvejelse valgte vi at tage ind og se en musical, Chicago.

Jeg har set filmen, men musicalen er omkring 1000 gange bedre. Det var en flot musical, flotte kostumer og en masse smukke mennesker til at spille rollerne, deriblandt Kelly Osbourne, som dog spillede en mindre betydelig rolle, end de faar det til at se ud til.

Men alt i alt var det en vildt god oplevelse - helt sikkert en vi vil gentage!

Besoeg af Steffen og mere

Saa har jeg endelig tid til at komme paa biblioteket. Sidst jeg var her er snart ved at vaere et par uger siden vil jeg tro.
Men min kaere broder Steffen har vaeret paa besoeg, og som jeg havde forventet var det virkelig dejligt at se en hjemmefra igen. Vi havde fundet et gaestehus til ham her i St. Albans. Det laa lidt laengere fra mig end jeg havde troet, men vi fandt da ud af at moedes og komme til London stort set alle dage. Jeg havde fri fredag-loerdag, saa der havde vi rigtig tid til at lege turister.
Fredag tog vi med en af de roede turist busser rundt i London. Det fungerer saadan, at man koeber en billet, og saa kan man bare hoppe af og paa som man har lyst til. Det var en ret intensiv tur og vi fik set mange af de ting, der bare skal ses naar man er turist i London. Blandt andet Big Ben, Buckingham Palace, National Galleri, Leicester Square og Westminster Abbey. Desuden var der en sejltur paa Themsen med i billetten, hvilket ogsaa var rigtig spaendende. Fredag aften tog vi tilbage til St. Albans og fik en oel med nogle af de piger vi arbejder med og saa var vi ogsaa godt traette og klar til at gaa i seng.
Loerdag valgte vi at koebe et day travelcard. Dvs at vi kunne koere med undergrunden hele dagen uden at skulle koebe billet. Det kan faktisk stort set altid betale sig at koebe saadan et. Vi fik set Britist Museum og Natural History Museum, der begge var rigtig spaendende. Natural History Museum er jo meget at det, Steffen laeser nu paa universitetet saa han fik virkelig guidet mig godt igennem menneskets anatomi og nervesystemer og alt saadan noget spaendende noget. Hoejde punktet for loerdag aften maa dog have vaeret den musical vi tog ind og saa. Wicked hed den. Det var en stor oplevelse, og bestemt ikke sidste gang jeg skal se saadan en.
Soendag skulle jeg desvaerre arbejde early, saa Steffen tog selv til London og jeg moedtes saa med ham da jeg fik fri. Vi fik gaaet lidt rundt i Camden og andre sjove steder i London og bare slappede af i storbyen.
Steffen tog hjem mandag efter nogle rigtig gode dage i London, men jeg maa nok indroemme at jeg havde det lidt svaert med at jeg ikke skulle med. Men jeg er fin igen nu. Familiebesoeg betyder vist bare lidt hjemve.

Saa har jeg ellers bare arbejdet. Min arbejdsuge har vaeret fire dage den her uge, og 3 af dem har vaeret long days. Det har vaeret rigtig haardt saa de to fridage jeg har nu er meget velkomne.
Og paa fredag er det loenningsdag og saa skal der bare bruges penge.

Jeg haaber i alle har det godt i Danmark, USA eller hvor nu i er.

Astrid og ulrik paa besoeg

D. 15 oktober kom Astrid og Ulrik til London, og paa deres foerste aften til St. Albans. Udover at de moedte nogle af Anne Mettes og mine kollegaer, saa de ogsaa den by vi bor i til hverdag.

De naeste par dage brugte vi i London, saa dinosaurere, en masse af Campden og China-town bare som nogle af hoejdepunkterne:-)

Astrid og Ulrik over en oel:-)

Besoeg fra Hillside

I dag regner det, og det har det gjort hele dagen. Da jeg saa endelig fik fri, og besluttede at nu ville jeg ned i byen, holdt det op. Hvor heldig har man lov til at vaere?!

I soendags moedtes jeg med en anden dansk pige, Nikoline, som arbejder paa et andet Residential home i Watford, Hillside. Hun havde kontaktet vores manager Caroline, fordi hun gerne ville snakke med nogle andre danske piger, hun ikke saa hver dag. Caroline gav derfor mig nummeret, jeg kontaktede hende, og vi moedtes.
Anyway, saa viste det sig at vaere en hel interessant oplevelse. Ikke bare var Nikoline en virkelig soed pige, men det var ogsaa rigtigt spaendene at hoere hvordan det kunne vaere paa andre hjem.
Paa Hillside bor de 2 og 2 paa vaerelserne, og saa er der kun 2 vaerelser. Dvs., de er kun 4 danske piger som bor paa hjemmet. Og det er med kost og logi, saa de har ikke noget koekken eller koeleskab, og skal spise det beboerne faar, naar beboerne faar det.
Derudover maa de ikke bruge lifts til at loefte beboerne i, og beboerne maa ikke rejse sig op uden at faa lov.

Jeg ville ikke engang bo paa Oak tree manor som gammel, saa jeg er bare glad for at jeg bliver gammel i Danmark....

Naa, men saa blev det vist tid til endnu en blog. Der er ikke sket saa meget siden sidst, men af vilde ting, der kommer til at ske i den naermeste fremtid, kan jeg naevne at baade Marie og jeg faar besoeg fra Danmark. Jeg faar besoeg af Steffen paa torsdag og Marie faar besoeg af Astrid og Ulrik paa mandag (mener jeg det er). Det glaeder vi os selvfoelgelig vanvittig meget til, det bliver et godt afbraek fra arbejdet, der forresten gaar godt.
Jeg har vaeret nedenunder hele den sidste uge, og det har vaeret frustrerende at skulle til at laere en ny rutine, nye ansigter og navne og faktisk paa mange maader starte forfra, men paa den anden side er det ogsaa rart at jeg nu kan vaere begge steder. Marie har ogsaa vaeret ovenpaa nu, saa vi er efterhaanden begge godt med paa baade stue etage og 1. sal. Jeg kan nu stadig bedst lidt at vaere ovenpaa. Jeg synes, der er flere sjove situationer med de meget demente, og det er egentlig meget rart at vide, at naar de raaber og spytter og slaar os, saa skyldes det en sygdom, det er ikke fordi de er onde mennesker, hvor imod der er nogle nedenunden, hvor deres opfoersel bare ikke kan undskyldes med andet end at de er gamle og bitre. Men det er selvfoelgelig ogsaa rart man kan faa en ordentlig snak med beboerne, det kan man ikke ovenpaa. Saa ja, der er ulemper og fordele ved det hele.

Men udover arbejdet, saa oplever vi selvfoelgelig ogsaa England saa godt som vi nu kan. Indtil videre har vi fundet ud af at de faktisk ikke er helt vildt smarte herovre. F.eks. goer de ikke i lunken vand. I deres haandvask har de bare to haner, saa vi kan enten vaske op i naesten kogende vand, eller vi kan vaske op i koldt vand. Eller vi kunne blande vandet i en vaskebalje, men saadan en er der ikke. Det er en af de ting, vi har bandet mest over indtil videre. Og det er ikke bare her, hvor koekkente og toiletterne er lidt gamle, nej det er overalt paa offentlige toiletter osv. Saa en ting vi savner ved Danmark er lunken vand. En anden ting er slik. Rigtig haribo/bland-selv-slik slik. Her i England har de chips (og kun i helt smaa poser) og chokolade. Deres vingummi, hvis vi er saa heldige at finde noget er enten haardt eller helt klistret. Og saa har de selvfoelgelig ikke rigtig broed. De har noget der minder om rugbroed hos nogle bagere, ellers er det lyst toastbroed. Og deres aeg er ikke paa koel. De staar bare fremme mellem broed og morgenmad.

Men ellers er her super fedt, og vi nyder begge at vaere her, selv om vi ind imellem faar lidt hjemve og vi savner de koedgryder vi er vant til.

New "Must-Read"

Som i nok har bemaerket, er siden under loebende opdatering. Vi er nu stolte af at kunne praesentere "Op- og nedture for ugen der gik", som i kan finde til hoejre paa siden. Den bliver, som i nok kan regne ud, opdateret hver uge.

Forresten, har vi faaet nye telefonnumre, som der er ikke er ret mange der har faaet, de kommer her:

Marie: 07964671865
Anne Mette: 07964671919

Lidt om arbejdet

Jeg taenkte at i maaske var lidt nysgerrige efter at hoere lidt om hvad det er vi har med at goere nar vi arbejder. I hvertfald vil jeg fortaelle lidt om det.
Som vi allerede har naevnt, saa er plejehjemmet ved at blive omdannet til et demenshjem. Nedenunder er der stadig nogle, der er ved deres fulde fem, men ovenpaa er de alle sammen skingrende gale. Vi snakker altsaa ikke om mennesker, der glemmer lidt en gang i mellen eller er lidt forvirrede. Der er f.eks. en kvinde, der bruger hele dagen, hver eneste dag paa at finde udgangen, for hendes boern skal snart i skole, saa hun maa hellere komme hjem, hendes mand er foroevrigt ogsaa snart bekymret, hun plejer jo ikke at vaere ude. Og Phyllis, en gang jeg havde hende paa toilet snakkede vi om hvor dejligt et var her paa den her skole, for her maatte hun gerne lave nr.2. Det maatte hun ikke hjemme for hendes bedstemor. Men hun undrede sig saadan over hvornaar hendes bedstemor saa gik paa toilet, for det skal jo ud igen. Ellers faar man mavepine. Derfor er det saa dejligt at vaere her i skole. En anden en hedder Joan, hun er rigtig soed, men nok en af de mest demente paa hjemmet. Man kan slet ikke snakke med hende. Jeg spurgte hende engang hvor gammel hun var og saa begyndte hun at snakke om, at det er forskelligt hvordan folk opfatter ting, og at hun ikke forstod mit spoergsmaal. Og saa sluttede hun af med at tage min haand og koere den mod sin kind og snakke om at hun kunne goere det for altid. Og saa selvfoelgelig fortalte hun mig at hun elsker mig.
Der er mange af dem, der er rigtig demente og ind imellem har man allermest lyst til at raabe af dem, men det nytter heller ingenting. de kan godt blive ret voldsomme, men det er ogsaa en del af det. Det ene oejeblik elsker de os og det naeste hader de os. Det er lidt specielt at opleve en 80-aarig kvinde skrige "fuck you", men igen ogsaa ret morsom efter.
I aften tager vi nok i byen med de andre piger (2 danske og 2 svenske). Det skal nok blive spaendende..
Take care allesammen.

I london paa museum

I dag har vi haft fri, og vi skulle ud og se byen.

Vi startede paa National Gallery, som var rigtigt spaendene. Vi var med paa en guided tour, som fortalte om 4 forskellige billeder. Blandt andet et billede af Jomfru Maria og Jesus, med en masse engle omkring sig, som jeg har i en boernebog derhjemme. (soeskende og foraeldre - I ved hvad jeg snakker om, ikke??)

Ude foran National Gallery, var der stillet en masse store containere op, i forlaengelse af hinanden. Dem kunne man saa gaa igennem, og saa gik man dermed igennem en prostiterets liv, en der var offer for Traficking, vel at mearke. Det var ret haardt, og satte virkelig nogle ting i perspektiv.

Gjorde et meget stort indtryk paa ps begge.

Saa gik turen videre til British Museum. Her saa vi mumier og vaser og alskens andet skoent. Desuden havde de en udstilling om penge, om hvordan det startede og hvordan det er endt.

Dagen endte paa London Bridge, med en skoen kop te i naerheden og en masse masse regn:-(

Nu vil jeg tage hjem til Oak tree, til Anne Mette, som er ved at lave aftensmad - dejligt!

----Forresten, vores vagter er som foelgende:

Long: 7.30 - 20.00

Early: 7.30 - 14.00

Late: 13.45 - 20.00

Take care!

Om Oak Tree Manor

I dag har Anne Mette early og jeg har late, saa i dag sidder jeg alene paa biblioteket.

Plejehjemmet vi arbejder paa er delt op i to etager, ovenpaa er alle demente og nedenunder er beboerne "bare gamle". Hjemmet skal snart laves om til et plejehjem kun for demente, saa alle nye beboere er demente. (Billedet er udenfor er plejehjemmet)

Indtil igaar har Anne Mette kun vaeret ovenpaa og jeg kun nedenunder, men igaar blevet jeg flyttet ovenpaa, til de virkelig virkelig demente. Jeg var helt overrasket bagefter, for mange af dem er meget aggresive. Heldigvis gaar man for det meste 2 og 2 ovenpaa. Men det betyder stadig at jeg skal laere omkring 40 nye beboere at kende, laere en masse nye rutiner. Og jeg ved ikke engang hvordan beboerne nedenunder skal have deres te endnu!!

(Her er lige et billede af Anne Mette i uniform.)

-Apropo te, er jeg kommet det helt rigtige sted hen. Her faar de te med maelk til naesten alle maatider. Umm....

Og naa ja, lige et skilt jeg passerede paa vejen.. Men de kan jo ogsaa vaere ret farlige, aeldre mennesker...

En tur til London

Saa har vi endelig vaeret en tur i London. I gaar var vejret ikke saa godt, saa vi frygtede, at det maaske ville blive en dag i regn og blaest, men vi var heldige og solen skinnede fra en stort set skyfri himmel.
Vi har koebt et youth card, saa vi kan koebe billigere billetter, og saa koebte vi i dag et heldagskort, saa vi kunne koere med alle subway og tog i London omraadet hele dagen. Det viste sig at vaere en god investering, for ve tog bare lidt rundt alt efter hvad vi kom i tanke om at vi gerne ville se. I dag gik mest ud paa at ose. Vi tog til Camden, hvilket var en rigtig god oplevelse. Her kunne vi koebe alt hvad vi man kan forestille sig til nogenlunde penge. Desvaerre faar vi foerst loen om en maaned, saa vi forsoegte saa vidt muligt ikke at koebe noget. Vi maa klare os for de penge vi har hjemmefra indtil oktober. Vi tog bagefter lidt rundt og saa sluttede vi af med en tur ned af Oxford street, der er en gade med lidt dyrere butikker.
Vi er begge enige om at London er en virkelig fed by og vi glaeder os til vi faar vores foerste loen, saa vi rigtig kan shoppe. Nu sidder vi paa biblioteket. Planen er at vi laaner en film her til i aften og saa skal vi have fundet ud af noget aftensmad. Vi er begge ret traette, saa den kommer nok til at staa paa pasta igen i aften. Pasta med pesto faktisk, tak for den Stinna.
I morgen har vi ogsaa fridag, men desvaerre skal vi til noget training om demens, saa helt fri har vi nu ikke.
Men tak for jeres kommentarer, og Maj, det er dejligt at hoere lidt om hvad der sker af hverdagsting i Danmark.
Vi laegger nogle billeder ind en anden dag.
Take care alle sammen.

Nyt om det hele

Hej alle sammen. Det er dejligt at laese jeres kommentarer, saa bliv endelig med at skrive dem. I dag har baade Marie og jeg haft early, saa vi er taget ned i byen sammen og sidder nu paa biblioteket og tjekker mail og saadan noget. Vi skal ogsaa have koebt lidt, vi er begge lidt traette af pasta.
Arbejdet gaar rigtig godt. Dog er vi ret traette af de polakker, der er. De kan ikke ret meget engelsk og, nogle af dem er lidt haarde overfor beboerne, og saa er der rigtig mange af dem. Vi er kun 4 danskere og to svenskere, resten er polakkere.
I gaar var vi til noget first aid training. Vi faar loen for det og det er ogsaa ting vi kan bruge senere. Vi skal igennem ret mange kurser inden de foerste seks uger, vi ved ikke hvor mange der, men vist en del.
Ellers gaar det hele stille og roligt. Vi bruger vores fritid paa at tage ind til byen og kigge og saa ellers bare slappe af paa et vaerelse og drikke te og kaffe og laese i blade og se tv. Saa alt er ganske vel.
Vi haaber selvfoelgelig ogsaa at alt er vel i Danmark, og saa maa i selvfoelgelig sende en mail eller skrive en kommentar, hvis der sker noget spaendende vi skal vide.
Mange hilsner herfra St. Albans.

Vores vaerelser

Hej igen!

I gaar havde vi vores foerste dag paa arbejdet, 12 timer. Det var lidt haardt at starte ud med.

Jeg skal moede klokken kvart i 2 igen.

I dag har Anne Mette early, det er fra klokken 7.30 til 2, og jeg har late, det er kvart i 2 til 8.

Arbejdet paa hjemmet er meget ligesom i danmark, men de gamle har mindre plads, faar mindre hjaelp, der er faerre aktiviteter og vi skal spare paa handsker og bleer. Saa det er ikke saa laekkert. Jeg fortalte en der hedder Jessica som arbejder paa hjemmet, hvordan forholdene er i Danmark, og hun var meget overrasket.

Derudover er det faktisk hyggeligt at bo ovenpaa, vi klarer os selv og der er ikke saa langt paa arbejde:-) Om lidt skal jeg ud og handle, igaar fik jeg kun yougurt og pasta. Ikke saa spaenende.

Her kommer lidt billeder:

- Anne Mette paa hendes vaerelse. -

- Der var et dansk flag paa doeren

- Koekkenet -

Det var alt for nu.

Saa er vi fremme

Saa er vi naaet frem. Hele turen gik overraskende fint, der var slet ikke nogen problemer. Da vi kom af flyveren og kom gennem kontrollen fandt vi hurtigt det tog vi skulle med og godt 2 timer efter vi var landet, var vi paa plejehjemmet.
Vaerelserne er meget smaa i forhold til nogle af de andre, men vi skal nok faa det lavet hyggeligt efterhaanden som vi kommer mere og mere ind i det. Vi skal selv soerge for det hele, ogsaa toiletpapir og den slags. Lige nu sidder vi paa det offentlige bibliotek og vores tid er snart udloebet, men vi skriver snart igen.

Og nu skal vi afsted...

I dag blev flyilletten betalt, så nu kommer det hele til virkelighed.

Vi skal rejse på mandag, klokken 17.10 fra Billund til Gatwick airport, hvor vi er fremme klokken 17.45 lokal tid.
Herfra går der et tog til St. Albans, og så skulle hjemmet være til at finde derfra.

Efter en del opfordringer, mest fra min mor, kommer her et par oplysninger om St. Albans.
St. Albans ligger i Herfordshire, og er på 63.000 indbyggere. Der er rig mulighed for at komme til London med både bus og tog.

Byen er en gammel Romansk by, og er opkaldt efter den første britiske kristne martyer St. Alban. Han ligger begravet ved Katedralen i byen. (Den på billedet)
Derudover er der gode shopping muligheder, bl.a. med Englands største shoppingcenter liggende i nabobyen Luton.

Mere information om byen kan findes på http://www.stalbans.gov.uk/index.php

Vi skal, som skrevet, bo ovenpå plejehjemmet hvor vi skal arbejde.
Vores adresse er OAK TREE MANOR, 2 CHENE DRIVE, OFF WAVERLEY ROAD, ST. ALBANS, HERTS, AL3 5QP.

Nu sker det endnu mere

Ja, som overskriften siger, så sker det endnu mere nu. Vi har fået bekræftet at vi har fået job i England på plejehjemmet. For mig er det helt nyt, jeg har aldrig haft med ældre mennesker at gøre, så Marie må blive min klippe i al den elendighed jeg frygter vi kommer til at se og føle og tørre op og væk og af. Jeg er ret nervøs for om jeg kan klare det, men jeg må som sagt bare bruge Maries skulder når det bliver for hårdt.
Vi har i dag modtager nogle papirer, som vi skal skrive under og sende til hende. Det er papirer med regler og løn og arbejdstider og så videre. Altså de grundlæggende ting vi skal vide. Desuden skal jeg have fat i min straffeattest og sende til hende. Den er bare ikke så let at få fat på når politigården lukker klokken 14 alle dage undtagen torsdag og jeg arbejder til omkring 14 hver dag. Men i morgen må jeg få den skaffet og så sende den med de ansættelses papirer.
Desuden kom Carolyne Brown, der er vores kontaktperson med en glædelig meddelelse. Hun havde tidligere gjort os opmærksomme på, at det ene værelse ville være lille, tiny, som hun udtrykte det, men nu er der blevet et normalt værelse ledigt, så vi kan begge få et værelse, der er normal størrelse. Så det er jo bare dejligt.
Yes, så som sagt, så sker det hele endnu mere nu. Og vi glæder os rigtig meget.

Hurra, nu skete det!

Vi har fået job i London. Ja eller næsten. Vi har ikke ligefrem skrevet under på noget endnu, men vi er rimelig sikre på at få det!
Jobbet er på et plejehjem, Oak Care LTD, som ligger ca. 40 minutter i tog uden for London. Selvom det er nogenlunde samme opgaver som jeg hidtil har lavet på plejehjemmet, så virker de meget mere strikse med reglerne, og vi har skullet udfylde næsten 13 siders informationer om alt muligt,som vores helbred og tidligere arbejdspladser.
Vi skal bo ovenpå plejehjemmet, lader det til, i en-mands værelser, og så er der opholdsrum og køkken vi skal dele med andre som skal arbejde på hjemmet. Her er de også meget strikse med reglerne for hvad man må og ikke må. F.eks må man ikke engang skifte pæren i loftet på sit eget værelse!

Tilbage i Danmark

Så er jeg hjemme igen og ja, jeg er lækkerbrun og tilpas ladet op efter to uger i Kroatien og et par dage i Sydtyskland, og det har været skønt.
Jeg har som Marie heller ikke fået set for meget på Birmingham og det, der skal forberedes inden, men jeg er helt sikker på at vi nok skal nå det hele. Vi skal bare til at have lidt mere fart på nu, hvor jeg er hjemme igen.
I morgen begynder jeg på arbejde hos Post Danmark igen efter min ferie og der skal jeg være indtil slutningen af denne måned, så jeg kan få tjene nogle penge op så vi snarest kan få bestilt de billetter og komme afsted.

MIN sommerferie.

Hej venner, så er det efterhånden et stykke siden, der er sket noget på siden!
Dette skyldes tildels manglende tid, manglede ideer men også det fact at Anne Mette har forladt DK og jeg, til fordel for Kroatien og hendes familie. Men hvem forstår ikke det?:-)

Meget sommerferie har der ikke været til mig. Jeg arbejder, som mange af jer ved, på Balling Ældrecenter, på omkring fuld tid. Det er et grænseoverskridende og hårdt stykke arbejde, men når først man er kommet ind i det, er det også hyggeligt og frem for alt, lærerigt.

I Birmingham-planerne er der vist sket for lidt. Jeg skal stadig have købt en forsikring, til tandlægen og tusindvis af andre ting. (Jeg undskylder det med at Anne Mette stadig er udenlands...:-(...)

Men mon ikke vi når det?

Vores studentertid

Ja, nu er vi færdige på Skive Gymnasium og HF, efter 3 dejlige år bestående af fester, lektier, samfundsfagsafleveringer, alt for tidlige morgener med at for lidt søvn men frem for alt, lærdom for livet! ...
Og alt dette har gjort os klar til at stå på egne ben, og udforske verden som de unge mennesker vi er.
Vi tager hermed chancen, springer uden sikkerhedsnet, vores forcer er vores vovemod, vores uerfarenhed og vores ungdomsforestilling om at verden er gået af lave.

Men hvad er det vi har af vores studentertid?
(.... "Hva' fanen har vi lært?" Vangs - herefter stilhed)
Vi har lært om cosinus og sinus, om oldtidens grækenland, om prærieindianerne, om det globale fodaftryk, om FN's fredsaftale, og meget meget mere...

Men vigtigst af alt, har vi lært at vi to, Anne Mette Vangsgård og Marie Nagel kan og skal bo sammen.

Præ-Birmingham d. 20/7 2007

Så sidder vi her. Bloggen er oprettet, så nu kan vi snart komme afsted!
Fra nu af, er denne blog vores kontakt til Danmark, eller i hvert fald fra starten af september. For til september tager vi til Birmingham! Juhuu!